08:00 Morgenandagten på DR2
DR2 samsender med P2 Klassisk: Morgenandagten fra Københavns Domkirke. Den direkte radiotransmission af Morgenandagten ledsages af stemningsfulde billeder fra kirken samt malerier udført af billedkunstneren Per Kirkeby. Der er mulighed for at følge med i tekstlæsninger og salmesang, idet andagten tekstes. www.dr.dk/tro
12:20 Hemmelige steder
Efter krigen skulle de danske strande ryddes for livsfarlige miner, tyskerne havde lagt ud. Unge tyske soldater blev sat til at udføre dette arbejde med dårligt udstyr, mangelfuld træning og enormt tidspres. Det kostede mindst 150 af dem livet og et langt højere antal blev alvorligt såret og mistede arme og ben i sprængningsulykker. Her over 60 år efter mødes sønnerne af nogle af dem, der deltog i arbejdet. Den ene søn af en tysk soldat og den anden søn af en ledende dansk kaptajn. Minerne er væk - men det er minderne om en tid med had og hævn ikke. Sendt første gang 28.01.08.
12:50 Hvad med sovsen?
Hvorfor spiser svenskerne som de gør? Med en god portion humor tilsat en hel del alvor prøver Henrik Schyffert, Erik Haag og Lotta Lundgren at finde svaret på det spørgsmål, og her i fjerde afsnit sætter de færdigmaden under lup. Fjorten minutters madlavning er hvad gennemsnitssvenskeren bruger om dagen på madlavning, men hvordan hænger det sammen med at vi aldrig i den vestlige verden har haft mere fritid end nu? Nordvision fra Sverige.
13:20 DR-Friland: Finish på Frilandshuset
Steen Møller og et hold af kreative håndværkere er i fuld gang med at indrette huset. Mosaikgulv af marmoraffald, badeværelset får lysende puds og i en skrotbunke finder arkitekten elementerne til drømmekøkkenet. Tilrettelæggelse: Anton Gammelgaard Sendt første gang 13.08.03
13:50 November-komplottet
Den 22. november 1963 fylder den canadiske forsikringsdetektiv Ben Ford 30. Samme dag bliver John F. Kennedy snigmyrdet i Dallas, mens Bens kæreste, stewardessen Katie, forsvinder sporløst efter en flyvetur fra samme by. 38 år senere er Ben en bitter gammel mand med et anstrengt forhold til sin voksne datter - og med en hemmelighed, som han vil gøre alt for at holde skjult. Ben Ford: David Fox. Ben Ford som ung: Sasha Roiz. Kathleen Ford McNeal: Anne Openshaw. Instruktion: Michael DeCarlo.
15:20 Arvingen til Glenbogle
Den unge Archie MacDonald har netop åbnet en fashionabel restaurant i London, da der bliver vendt op og ned på hans liv. Det sker, da hans excentriske forældre lokker ham hjem til det enorme, nedslidte herresæde i det skotske højland, hvor han er vokset op. Her afslører hans mor, at de af skattehensyn har overdraget godset til Archie. En gave, som Archie hellere havde været foruden...
16:10 Arvingen til Glenbogle
Meget mod sin vilje er den unge Archie MacDonald pludselig blevet godsejer. Og så endda i det skotske højland, fjernt fra London, hvor han netop har åbnet en restaurant. Archies excentriske forældre har nemlig overdraget ham det enorme, nedslidte herresæde, hvor han er vokset op. En gave, som Archie hellere havde været foruden - ikke mindst fordi godset er belånt til op over samtlige skorstene. Og nu vil banken have sine penge...
17:00 Deadline 17.00
Deadline 17.00 er aftenens første nyhedsudsendelse på DR2 med de vigtigste nyheder fra Danmark og verden sat i perspektiv. Deadline 17.00 har fokus på politik og spændende tendenser i ind- og udland.
17:30 P1 Debat på DR2: Er tv-programmet 'Gal eller normal' et freakshow eller vigtig tabunedbrydende samfu
I aften sender DR1 anden del af programmet, hvor tre eksperter skal gætte hvilke fem af ti personer, der har fået stillet en diagnose på en psykiatrisk lidelse. Men det er ikke let. Debat mellem programmets vært, læge Peter Qvortrup Geisling og Trine Villemann, journalist, forfatter og pårørende. Vært: Mette Hovmand Stilling
17:55 FBI's historie
Aldrig i organisationens mere end 100årige historie har der stået så stor respekt om det amerikanske forbundspoliti, FBI, som nu. Populære tv-serier som den gamle 'FBI' fra 1960'erne til nutidens 'FBI Files' og ikke mindst 'X-Files' har cementeret FBI-agenternes ry som retskafne og ærlige ordenshåndhævere. Dette positive image er imidlertid et resultat af en målrettet påvirkning af medierne, der blev sat i værk af FBI's chef J.Edgar Hoover, der i 1924 blev hentet ind for at rette op på organisationens noget flossede ry. I hans tid blev myten skabt om FBI-agenten som en hvid, veltrænet mand, iført hvid skjorte, jakkesæt og blød hat og altid parat til et opgør med skurkene. Dette billede står stadig fast, selv om agenten i dag både kan være sort og kvinde. Virkelighedens FBI-agenter mener dog, at de ville betakke sig for et job, der indebar ugentlige skuddueller! 2. del sender i morgen.
18:50 Historien om tandbørsten
Danskerne har ikke altid været gode til at børste tænder. Der var engang, hvor man fik penge til et gebis i konfirmationsgave i stedet for en playstation. Det er først indenfor de seneste 35 år, at vi er holdt op med at tabe tænderne inden vi fylder 20. Historien om tandbørsten ser på danskernes vej fra tandløse til store tandpastasmil. Sendt første gang 02.04.08
19:10 Hvordan Jorden blev grøn
Vi mener selv, at mennesket er det mest magtfulde væsen på jorden. men i virkeligheden er det planterne, som har sat dagsordenen for alt liv. Alle dyr er afhængige af planter for deres overlevelse, og planterne har været den stærkeste evolutionære kraft på Jorden. Det var planter, der fik padderne til at forlade vandet, de havde en hånd med i dinosaurernes storhed og fald, og de sikrede mangfoldigheden af insekter, pattedyr, fugle og endda os mennesker - alt sammen til deres egen fordel og udbredelse. Et hold af botanikere og forskere undersøger her efterkommerne af de planter, der har domineret og ført til de mest grundlæggende ændringer i Jordens historie, nemlig skabelsen af den ilt, vi indånder, og jorden vi går på, og ikke mindst hvilke arter der skulle overleve.
20:00 Nak & Æd - en and 2. forsøg
Det er januar måned, og frosten bider. Jørgen og Nikolaj er taget til Borre Knob ved Horsens. De to går endnu engang efter at få skudt en and, da første forsøg mislykkedes, og de endte med at måtte spise krager. Men vil vejret arte sig - eller skal de endnu engang spise et mindre appetitvækkende dyr? www.dr.dk/nak Sendt første gang 13.11.11
20:30 Filmperler: Bølgen
Der er temauge på gymnasiet, og den unge lærer Rainer Wenger får til opgave at lære sin klasse at forstå de mørke mekanismer bag nazismen og andre totalitære kræfter. Emnet får eleverne til at gabe kæberne af led, så Wenger beslutter at tage uortodokse metoder i brug. Han omskaber klassen til et minidiktatur, men det sociale eksperiment lykkes kun alt for godt, og snart begynder det at få sit eget liv. Rainer Wenger: Jürgen Vogel. Tim: Frederick Lau. Marco: Max Riemelt. Instruktion: Dennis Gansel.
22:10 Historien om cowboybuksen
Alting har en historie er den bagvedliggende tanke for programserien 'Historien om'. Masser af de ting, vi omgiver os med i hverdagen, gemmer på sjove historier om tingenes opfindelse eller tilblivelse og mange sjove anekdoter knytter sig til for eksempel Cowboybuksen. Vidste du at forældrene nægtede deres teenagere at gå i dem, da Cowboybukserne kom til Danmark i 60'erne? Det var et ulødigt stykke tøj. I dag ejer de fleste i Vesten et par både mor, far og børn. Sendt første gang 23.10.06
22:30 Deadline
Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline
23:00 Oligarker på kunstkøb
Skribenten og ruslandseksperten Marcel Theroux undersøger gruppen af superrige russere i London og deres betydning for kunstmarkedet. Der bor i dag 300.000 russere i London, heraf tusind millionærer og ti milliardærer, og mange af dem bruger rigtig mange penge på kunst. Marcel undrer sig over, hvorfor disse magtfulde oligarker har udviklet sådan en umættelig smag for kunst. Søger de noget pænt at hænge på væggene i deres imponerende palæer eller ligger der en politisk overvejelse bag? Er kunstkøbene et forsøg på at skaffe sig frit lejde til at gøre forretninger i Rusland - uden at blive ramt af Putins forbandelse!
23:50 Sagen genåbnet (1): Den første sag
Kriminalkommissær Peter Boyd har fået til opgave at lede et hold af specialister, der skal genoptage gamle uopklarede sager. Holdets første sag drejer sig om en 16-pige, der blev bortført, voldtaget og myrdet. Sagen er fem år gammel, men bliver uhyggeligt aktuel, da endnu en pige forsvinder. Nu starter et intenst kapløb med tiden for at finde den morderiske bortfører og hans offer, inden det er for sent. Peter Boyd: Trevor Eve. Grace Foley: Sue Johnston. Frankie Wharton: Holly Aird. Instruktion: Martin Hutchings.
01:30 Europa eller kaos?
Jens Olaf Jersild stiller skarpt på de vigtigste aktuelle emner i EU under det danske formandskab. Programmet kaster et undersøgende blik ned i EU's maskinrum og gør temaer, som kan synes fjerne, nærværende gennem debat og analyse. For hvad der sker i Bruxelles og resten af Europa, berører også Danmark.